Gode faciliteter giver bedre trivsel

En dynamisk proces

"Vi havde en tegning at gå ud fra, da projektet begyndte. Men det er endt med at blive et meget anderledes område. Det har været en dynamisk proces, og TRESS har været klar på at tilpasse sig gennem dialog med os", udtaler Steffen Hessellund, Skoleleder på Sønderbroskolen

Flere muligheder for den enkelte

"Vi kan mærke, at der er færre konflikter i skolegården, end der var før. Det var ikke et kæmpe problem, men det har hjulpet, at eleverne kan gå et andet sted hen, hvis fodboldbanen er optaget af nogle andre", siger Steffen Hessellund, Skoleleder på Sønderbroskolen

Stor glæde

"Jeg synes, det er blevet rigtig godt. Det er vigtigt for os, at børnene nyder deres frikvarter. Det skaber glæde", fortæller Steffen Hessellund, Skoleleder på Sønderbroskolen

“98 procent af eleverne i 0-3. klasse er glade for udendørsområdet. Hos eleverne i 4.-9. klasse er tallet 93 procent.”

Steffen Hessellund, Skoleleder på Sønderbroskolen

For fem år siden havde Sønderbroskolen i Aalborg et dårligt rygte. Det hed sig, at stedet havde et usundt miljø, der gjorde eleverne kede af at gå der.

Den beskrivelse af stedet fremstår som meget fjern fortid, når man besøger skolen nu.
Skoleleder Steffen Hessellund tager imod på en dag, hvor den danske sommer viser sig fra sin bedste side med sol, der skinner igennem et let dække af hvide skyer.

Han startede som skoleleder på Sønderbroskolen i december 2010. Siden er elevtallet kun gået i positiv retning, og skolens renommé er blevet markant bedre.

 

"Vores elevers trivsel er vores førsteprioritet. Både fagligt og socialt", fortæller Steffen Hessellund.

 

Sønderbroskolen tæller 380 elever, og en tredjedel af dem er elitesportselever. Ved skolens indgang hænger en “Wall of Fame”, der fremviser nogle af de talenter, skolen har fremelsket. Fodboldspilleren Lucas Andersen, der i dag spiller i schweiziske Grasshopper, og svømmeren Mie Ø. Nielsen, der har vundet adskillige VM og EM-guldmedaljer, er bare to af dem, der springer i øjnene. Ved OL I Rio var der fem danske deltagere med en baggrund på skolen.

Rækken af unge sportsstjerner passer perfekt ind i skolens grundprincip om at have bevægelse i centrum. Det var med det for øje, at skolen i 2015 henvendte sig til TRESS for at skabe et nyt udendørsområde, der havde til formål at aktivere eleverne.

Området stod færdigt i efteråret 2015, og Steffen Hessellund roser den proces, der gik forud for indvielsen.

 

"Vi havde en tegning at gå ud fra, da projektet begyndte. Men det er endt med at blive et meget anderledes område. Det har været en dynamisk proces, og TRESS har været klar på at tilpasse sig gennem dialog med os. Vi købte nogle elementer, som vi sammen har fået til at fungere rigtig godt", forklarer Steffen Hessellund.

 

De forskellige elementer giver eleverne mulighed for at udfolde sig.
I et hjørne af skolegården står et klatrestativ, og i et andet en basketball-bane. Der er bordtennisborde strategisk placeret under skolens halvtag, så man kan spille i al slags vejr. Der er to forskellige slags klatreaktiviteter, en PANNA-bane og en skaterbane.

Han bruger netop skaterbanen som et eksempel på TRESS’ fleksibilitet.
Oprindeligt skulle den have ligget et andet sted, men det kunne, af praktiske årsager, ikke lade sig gøre.

 

"Så vi var nødt til at flytte den. Men i dag vil jeg faktisk sige, at det var godt, vi gjorde det, for den ligger perfekt, hvor den er nu. Det var en udfording, som vi løste godt sammen", siger skolelederen om samarbejdet med TRESS.

 

Der er lavet en lang række tiltag for at skubbe elevernes trivsel i den rigtige retning. Udendørsarealet har været med til at sørge for en god udvikling.
Før var der kun et lille aktivitetsområde, og det var ikke nok til at holde alle i gang.

 

"Vi kan mærke, at der er færre konflikter i skolegården, end der var før. Det var ikke et kæmpe problem, men det har hjulpet, at eleverne kan gå et andet sted hen, hvis fodboldbanen er optaget af nogle andre", forklarer Steffen Hessellund.

 

Skolelederen holder konstant fingeren på pulsen i forhold til elevernes trivsel. Han har fået foretaget en grundig undersøgelse, der viser, hvor tilfredse eleverne er med deres skole.

Et af spørgsmålene går på, hvor glade de er for udendørsarealerne, og her er 98 procent af eleverne i 0-3 klasse positive. På klassetrinnene 4.-9. klasse ligger tallet på 93 procent.

 

"Jeg synes, det er blevet rigtig godt. Det er vigtigt for os, at børnene nyder deres frikvarter. Det skaber glæde", forklarer Steffen Hessellund.