Multibanen er skolens centrum

Flot design - højt aktivitetsniveau

“Du kan tro, at den bliver brugt meget. Det, at den er pæn og godt lavet, betyder også, at eleverne får mere lyst til at bruge den.” Udtaler Karl Jørgen Kristensen, pedel på Klokkerholm Skole

Fra slidt til vedligeholdelsesfrit nyt

En 25 år gammel multibane, som var bygget af frivillige hænder i 1990, havde set bedre tider og skulle skiftes ud. I dag står der en ny multibane i vedligeholdelsesfrit, varmegalvaniseret stål, hvor den gamle blev revet ned.

En multisportsbane

Udover fodbold er der også mulighed for at spille basketball og hockey på banen. Karl Jørgen Kristensen mener at vide, at 99 procent af al aktivitet i skolegården er boldspil, og derfor passer banen perfekt ind.

“Det hele er kørt lige ud af landevejen og prisen var meget rimelig. Og det er jo ikke en bane, der kun kommer til at stå sådan her de næste fem år. Den kommer til at være her i mange år frem, fordi det er noget ordentlig kram.”

Karl Jørgen Kristensen, pedel på Klokkerholm Skole

Klokkerholm ligger og putter midt mellem Aalborg og Frederikshavn. Den lille by er med sine 925 indbyggere ikke den, som ret mange lægger mærke til.

Karl Jørgen Kristensen kender dog Klokkerholm som sin egen bukselomme. Han er pedel på 21. år på Klokkerholm Skole og har set masser af elever komme og gå, mens han selv har været en af konstanterne. Han har repareret et utal af store og små ting på skolen, sat ting op, revet dem ned og bygget nyt. Hans hænder ved, hvad Klokkerholm Skole har godt af.

I august 2015 blev der foretaget en markant ændring af skolens slidte skolegård. En 25 år gammel multibane, som var bygget af frivillige hænder i 1990, havde set bedre tider og skulle skiftes ud. Til den opgave valgte skolen TRESS, og i dag står der en ny multibane i vedligeholdelsesfrit, varmegalvaniseret stål, hvor den gamle blev revet ned.

 

"Den gamle havde fungeret godt, men den var slet ikke lige så pæn som den her. Vi ville gerne have nogle professionelle folk til at lave det, og så var det ret vigtigt for en pedel som mig, at det blev vedligeholdelsesfrit", siger Karl Jørgen Kristensen med et skævt smil.


Karl Jørgen Kristensen er født i Klokkerholm og har aldrig forladt byen. Som knægt gik han selv på Klokkerholm Skole. Dengang var mulighederne for at spille bold ikke eksisterende.

 

"Vi måtte ikke, fordi man var bange for, at vi ville smadre ruderne. I stedet løb vi frem og tilbage mellem de her pæle", siger han og knuger en af metalstolperne, der holder skolens halvtag oppe.

"Jeg synes, det er rigtig dejligt at se, at eleverne i dag har nogle helt andre muligheder, end vi havde dengang. De er rigtig glade for det, og den bliver brugt, dét kan jeg fortælle dig", forklarer Karl Jørgen Kristensen og griner.

 

Multibanen er bygget på et fundament af skolegårdens eksisterende asfalt og et lag af stenmel, der sørger for at udligne ujævnhederne, så banens belægning bliver plan. Oven på det ligger et lag kunstgræs, der er limet ned til asfalten i siderne hele vejen rundt. Stålbander og -mål danner selve multibanen.

Karl Jørgen Kristensen mener, projektet viser, at man ikke behøver at bruge en formue på at revitalisere en træt skolegård.

 

"Det hele er kørt lige ud af landevejen og prisen var meget rimelig. Og det er jo ikke en bane, der kun kommer til at stå sådan her de næste fem år. Den kommer til at være her i mange år frem, fordi det er noget ordentlig kram", siger han.

 

Multibanen har været flittigt brugt i et år. Udover fodbold er der også mulighed for at spille basketball og hockey på banen. Karl Jørgen Kristensen mener at vide, at 99 procent af al aktivitet i skolegården er boldspil, og derfor passer banen perfekt ind.



Den bliver flittigt brugt, men der er endnu ikke det mindste slitage at se på den.

At leverandøren af multibanen skulle være TRESS, var der aldrig tvivl om. Skolens bestyrelse henvendte sig, og kort efter var der lavet en aftale.

 

"Det et en virksomhed, vi kender. Vi har tit snakket med TRESS. Vi vidste, at det ville blive ordentligt", siger Karl Jørgen Kristensen.

 

Multibanen har den fordel, at den er meget åben. Det gør for det første, at den naturligt finder sig tilrette i skolegården, fordi den flader godt ind i ind i omgivelserne. Men åbenheden har også en anden fordel. Idet der ikke er nogen lukkede paneler, er der ikke nogen elever, der kan gemme sig for lærernes øjne.

 

"Jeg har bemærket, at lærerne siger, det er meget positivt. Der er ikke nogen, der kan blive mobbet i den uden, at det bliver opdaget", siger Karl Jørgen Kristensen.

Der går 306 elever på Klokkerholm Skole. Cirka 30 af dem er specialelever.