Fortryd dit køb
Her kan du give os besked, hvis du ønsker at bruge din fortrydelsesret og fortryde et køb hos TRESS Sport & Leg.
Har du handlet som privatkunde, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse af varen.
Sådan gør du:
- Udfyld formularen nedenfor med dine kontaktoplysninger, og skriv dit ordrenummer i meddelelsesfeltet. Brug gerne den e-mailadresse, du anvendte ved købet, så vi nemmere kan finde din ordre.
- Kontrollér, at dine kontaktoplysninger og dit ordrenummer er korrekte, inden du sender din fortrydelse.
- Når du har sendt din fortrydelse, modtager du en kvittering på den e-mailadresse, du har angivet. Kvitteringen bekræfter, at vi har modtaget din meddelelse.
- Vores kundeservice kontakter dig hurtigst muligt for at afklare, hvilke varer på ordren du ønsker at fortryde, og hvordan returneringen skal foregå.
Vær opmærksom på: Formularen er kun til dig, der ønsker at bruge din fortrydelsesret. Drejer din henvendelse sig om en beskadiget, forkert eller manglende vare, skal du i stedet kontakte vores kundeservice pr. mail eller telefon.
Du kan læse mere om fortrydelsesretten og eventuelle undtagelser i vores købsvilkår.