Indendørs campingaktiviteter – inspiration til fyldte fællesområder på regnvejrsdage
Når vinden rusker i træerne, og regnen trommer på teltet eller campingvognens tag, skal ferien stadig føles som ferie. Og med de rette indendørs campingaktiviteter er det nemt at skabe gode oplevelser for både børn og voksne – uanset vejret.
Sjove indendørs aktiviteter giver ikke bare glade gæster og liv i fællesområderne – det forlænger også sæsonen og giver familier flere gode grunde til at vende tilbage år efter år.
Hos TRESS står vi klar med idéer, løsninger og sparring til de bedste indendørs campingaktiviteter, uanset om I drømmer om et hyggeligt spillehjørne med brætspil, spilleborde og salonspil, et motorikrum med plads til leg og bevægelse, et fantasifuldt legeland med gummidyr og boldbassin eller måske et indendørs træningsområde til de voksne.
Spillehjørnet – samlingspunkt for sjov og konkurrence
Et spillehjørne er perfekt til indendørs familiehygge. Her kan både børn, unge og voksne dyste mod hinanden i sjove bord- og brætspil som ludo, skak eller backgammon. For dem, der elsker lidt mere action, er der masser af muligheder med et stort udvalg af salonspil som bordfodbold, pool, airhockey og dart. De populære spil inviterer til venskabelig konkurrence og fællesskab på tværs af aldre – og giver masser af muligheder for at skabe nye venskaber på campingpladsen. Med et veludstyret spillehjørne er der altid noget at give sig til!
Motorikrummet – plads til leg og bevægelse
Et motorikrum er et populært valg som en af flere indendørs campingaktiviteter, hvor børn i flere aldersgrupper kan brænde krudt af gennem leg og bevægelse. Indret fx motorikrummet med:
- Blødt motorikskum i mange former og farver som inviterer til at bygge, kravle, hoppe og tumle – alt sammen i sikre og trygge omgivelser, hvor fantasien kan få frit spil
- En fleksibel motorikskinne som nemt kan tilpasses rummet og udstyres med forskellige redskaber
- Gynger, tove og hængekøjer som giver børnene mulighed for at svinge roligt frem og tilbage eller udfordre kroppen ved at klatre og hænge i tovene
- Sansemotorisk legetøj som stimulerer både sanser og motorik gennem leg, hvor børnene kan mærke, balancere og udforske på nye måder
- Indendørs klatrevægge som kan sammensættes i flere sværhedsgrader, så både små og større børn kan prøve kræfter med at klatre, kravle og nå toppen
- Sjovt balance- og motorikudstyr som balancebomme, skumruller, puder og baner, hvor børnene kan hoppe, gå, trille og udfordre balancen – perfekt til fri leg og bevægelse
Indendørs legeland – hvor kun fantasien sætter grænserne
Har I pladsen, kan et indendørs legeland forvandle campingpladsen til et sandt paradis for børn. Her kan fantasien få frit spil med farverige gummifigurer i 3D, et sjovt boldbad fyldt med bolde og klassiske aktivitetsspil for alle.
Indendørs træning og velvære – et plus for de voksne
Et veludstyret træningsområde giver de voksne gæster mulighed for at holde sig aktive og få ny energi – uanset vejret udenfor. Med det rette udstyr til fitness og rehab kan området nemt indrettes, så det passer til både små fitnessrum og større multisale.
Indret fx træningsområdet med:
- Træningsmaskiner til effektiv konditionstræning – fx romaskiner, motionscykler og løbebånd
- Varieret udstyr til styrketræning – fx håndvægte, kettlebells og vægtstænger
- Forskellige træningsmåtter – fx til funktionel træning og udstræk
- Terapibolde i flere størrelser – fx til yoga, pilates og coretræning
Vand, grin og familiehygge i badelandet
Hvis jeres campingplads har et indendørs badeland eller poolområde, kan det blive det helt store trækplaster. Med vandlegetøj, flydemadrasser og svømmebælter bliver badeturen både sjovere og mere tryg for børnene. Hos TRESS har vi masser af udstyr til vandleg – og hjælper jer gerne med at skabe et badeland, der summer af aktivitet og feriestemning uanset årstid.
Sørg for sjove legepladser til når solen skinner
Når vejret viser sig fra sin bedste side, skal der selvfølgelig også være masser af muligheder for leg og bevægelse udenfor. En god legeplads på campingpladsen bliver hurtigt samlingspunktet, hvor børnene finder nye venner og brænder energi af – mens forældrene kan nyde roen et øjeblik.
Hos TRESS hjælper vi med at designe og indrette legepladser, der passer perfekt til campinglivet – robuste, sikre og fulde af sjov.
Klar til at skabe indendørs campingaktiviteter, der løfter gæsteoplevelsen?
Med de rigtige indendørs aktiviteter får campingpladsen nyt liv – også når solen holder pause. Hos TRESS har vi mange års erfaring med at skabe inspirerende indendørs faciliteter, der kombinerer design, kvalitet og funktionalitet – alt sammen tilpasset jeres plads og gæster.
Vil I også give jeres gæster oplevelser, der rækker ud over sæsonen? Så kontakt os via formularen herunder – vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan skabe et indendørs aktivitetsområde, der bliver en fast del af jeres gæsters ferieminder.
Hvad er de mest populære indendørs aktiviteter på en campingplads?
De mest populære indendørs aktiviteter på en campingplads er bl.a. fælles familiehygge med brætspil, kortspil og puslespil, turneringer i fx bordtennis og bordfodbold, leg i motorikrummet samt sjov i indendørs pool eller badeland. Så er der altid noget at lave, når campingferien byder på dårligt vejr!
Hvordan skaber vi indendørs fællesområder, der fungerer både i campingpladsens høj- og lavsæson?
Gør fællesområderne attraktive året rundt ved at indrette med fleksibelt udstyr, der kan bruges af alle aldersgrupper og kræver minimal vedligeholdelse. Skab zoner til både børn og voksne, hvor der er plads til familiehygge, leg og bevægelse – så alle kan få glæde af området, uanset sæson.
Hvilket indendørs udstyr giver mest værdi for pengene på en campingplads?
De slidstærke klassikere vinder hver gang. Bordfodbold, bordtennis og billard er naturlige samlingspunkter for hele familien, motorikmoduler og skumudstyr giver masser af leg og bevægelse for de yngste, mens godt træningsudstyr appellerer bredt og holder til intensiv brug.
Hvordan kan TRESS hjælpe os med at skabe de rette indendørs campingaktiviteter?
Hos TRESS rådgiver vi ud fra jeres campingplads, budget og målgruppe og finder løsninger, der kombinerer kvalitet, sikkerhed og stærk gæsteoplevelse. Sammen skaber vi aktive indendørs fællesområder, der fungerer i alt slags vejr.