En gruppe af floorballspillere i idrætshal

Sådan vælger I den rigtige floorballstav

Floorball er en populær sport, der er let at lære og nem at komme i gang med. Det kræver kun få redskaber, giver masser af bevægelse og er sjovt for både børn, unge og voksne – hvilket gør det oplagt til brug i skolen.

Når I skal vælge floorballstave til undervisning eller fri leg, handler det ikke kun om én spiller, men om at finde løsninger, der fungerer for en hel gruppe elever med forskellige behov og niveauer.

Valg af floorballstave til skoler

Når I vælger floorballstave til skolebrug, er der nogle andre hensyn end ved valg til enkeltspillere.

Her handler det om at finde en løsning, der fungerer i praksis – på tværs af klassetrin, niveauer og brugssituationer.

  • Flere længder – så staven passer til forskellige højder
  • Robuste materialer – der kan holde til daglig brug
  • Alsidige stave – der fungerer til både begyndere og let øvede
  • Godt greb – så staven er nem at håndtere for alle

I mange tilfælde giver det god mening at vælge et mix af stave, så I dækker flere behov – især hvis udstyret bruges af flere klasser.

Læs mere om floorball i skolen i vores guide.

Når I har styr på de overordnede behov, er næste skridt at se nærmere på de tre vigtigste egenskaber ved selve staven.

1. Skaftets længde

Skaftets længde har stor betydning for både komfort og spiloplevelse.

Som tommelfingerregel bør staven (uden blad) nå fra gulvet op til lige over navlen. En længere stav giver større rækkevidde, mens en kortere stav typisk giver bedre boldkontrol.

OBS: Den angivne længde på staven er kun skaftet – ikke den samlede længde med blad. Det er vigtigt at være opmærksom på, når I sammenligner forskellige modeller.

Guide til valg af skaftlængde

Højder og længder herunder er vejledende. Det rigtige valg afhænger også af spillestil og behov.

I en skolesammenhæng vil det ofte give mening at vælge flere længder, så forskellige elever får en passende stav.

 

Højde på spiller 105-115 cm = 60 cm skaft

Højde på spiller 115-125 cm = 65 cm skaft

Højde på spiller 125-135 cm = 70 cm skaft

 

Højde på spiller 135-145 cm = 75 cm skaft

Højde på spiller 145-155 cm = 80 cm skaft

Højde på spiller 155-165 cm = 85 cm skaft

 

Højde på spiller 165-175 cm = 91 cm skaft

Højde på spiller 175-185 cm = 95 cm skaft

Højde på spiller 185+ cm = 100+ cm skaft

2. Bladet – hårdhed og form

Bladet har stor betydning for, hvordan bolden føles og håndteres i spillet. Her er det især hårdhed og form, der gør forskellen.

Bladets hårdhed

Bladets hårdhed påvirker boldkontrol, skud og afleveringer.

  • Blødt blad (Soft/SB)
    Giver god boldføling og kontrol. Velegnet til begyndere og elever, der er ved at lære spillet.
  • Medium (MB/PE/Endurance)
    En god balance mellem kontrol og stabilitet. Et oplagt valg til skolebrug.
  • Hårdt blad (Hard/PE-H)
    Giver mere kraft i skuddene, men kræver bedre teknik.

I skolesammenhæng vil medium-blade ofte være mest alsidigt.

Bladets form

Bladets form har betydning for, hvordan bolden spilles og afsluttes.

  • Lige blad
    Giver god kontrol og præcision i afleveringer. Velegnet til begyndere.
  • Buet blad
    Gør det lettere at få fart og løft på skuddene, men kræver lidt mere kontrol.

Et lige blad kan tilpasses efter behov, mens et buet blad er klar til brug fra start.

3. Skaftets fleksibilitet (flex)

Flex angiver, hvor meget skaftet bøjer, når man skyder eller afleverer. Jo højere flex-tal, jo blødere og mere eftergivende er staven. Jo lavere flex-tal, jo stivere er den.

I praksis betyder det:

  • Blød stav (højt flex-tal)
    Nemmere at håndtere og giver bedre føling med bolden. Velegnet til begyndere og tekniktræning.
  • Stiv stav (lavt flex-tal)
    Giver mere kraft i skuddene, men kræver bedre teknik for at få fuldt udbytte.

I en skolesammenhæng vil en blødere stav ofte være det bedste valg, da den gør det lettere for eleverne at arbejde med boldkontrol og grundlæggende teknik.

Hvis I er i tvivl, er det en god idé at vælge en fleksibel løsning, der fungerer for mange – frem for at gå efter de mest specialiserede stave.

Kontakt os, så hjælper vi med at finde den rette løsning.

Find alt til floorball hos TRESS

Privat eller erhverv?

Vælg om du vil se vores priser med eller uden moms.


Alt til sport, idræt & leg

Alt til legeplads, sport & park

;